Udendørsbelysning forlænger dagen og er med til at skabe tryghed, sikkerhed og attraktive miljøer, selv når det er mørkt. Men alt lys, der er forkert rettet, bruges på det forkerte tidspunkt af dagen eller ikke har noget formål, kan betragtes som lysforurening. Derudover er det spild af energi og kan påvirke menneskers trivsel og dyrs levesteder negativt.
– Vi er os midt i en hastig udvikling, hvor biodiversiteten er truet. Det skyldes i høj grad mennesker, og belysning er en medvirkende faktor. Nogle dyr er tiltrukket af lyset, og andre undgår det, hvilket kan skabe ubalance i økosystemet, siger Henrik Sandqvist, Product and Application Manager for Outdoor Lighting hos Fagerhult.
Henrik Sandqvist, Product and Application Manager for Outdoor Lighting hos Fagerhult
I dag er der dog begrænsede standarder for, hvilken belysning der skal bruges hvor og hvornår. Bioinclusive Lighting handler om lys, som er godt for menneskers velbefindende og byudviklingen, som samtidig påvirker biodiversiteten så lidt som muligt.
– Som armaturproducenter er vi klar over, at vi er med til at øge mængden af lys. Netop derfor kan vi også blive en del af løsningen. Vi følger forskningen og vejledende standarder og lytter til dem, der ved mere, end vi gør. Vi vil gerne være på forkant, og i produktudviklingen har vi altid Bioinclusive Lighting i tankerne. Vores armatur Evolume 1 er også blevet anvendt i et studie sammen med universitetet i Gävle og RISE, og vi er glade for at samarbejde med andre om at finde fremtidens løsninger.
Et mørkere lysmiljø
I dag kan omkring 80 % af verdens befolkning ikke se stjernehimlen. Årsagen er himmelglød – spildlys, som reflekteres op i himlen. Fænomenet er svært at måle, men som med andre former for lysforurening kan det have en negativ effekt på mennesker, dyr og miljøet.
– Ligesom vi slukker lyset efter os, når vi forlader et rum, skal udendørsbelysningen slukkes eller dæmpes, når der ikke længere er mennesker i nærheden. Her er det meget tydeligt, at det rigtige lys på det rigtige sted og tidspunkt spiller en vigtig rolle.
– Ligesom vi slukker lyset efter os, når vi forlader et rum, skal udendørsbelysningen slukkes eller dæmpes, når der ikke længere er mennesker i nærheden. Henrik Sandqvist
Da belysning kan påvirke arters levesteder, skal belysningen i højere grad tage hensyn til økosystemet. Ved udskiftning eller installation af ny belysning er det vigtigt at stille spørgsmålet: Hvad er formålet med belysningen? Hvordan påvirker den miljøet, mennesker, dyr og naturen?
– Vores grundtanke er, at al belysning skal have et formål og den rigtige karakter og styrke. Den skal tilpasses i mængde og kun rettes, hvor det er nødvendigt. Da lysets karakter styres af dets spektralfordeling, vil vi gerne undgå lys i de lavere bølgelængder. Den generelle anbefaling er derfor at bruge så varmt lys som muligt.
Annika Jägerbrand (Universitet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) og Henrik Sandqvist (Fagerhult).
Adaptiv belysning kan også tilpasse lysintensiteten og spektralfordelingen, og tidsstyring og tilstedeværelseskontrol muliggør belysning, lige når det er nødvendigt.
– Det er ikke noget nyt, og det er ikke noget, vi kan løse i dag. Men en god start er at få hjælp af en lysdesigner med godt kendskab til udendørsbelysning, som ser på helheden i sin løsning. Vi fortsætter med at fokusere på at finde en inkluderende tilgang, når vi skaber lys til mennesker i balance med økosystemet, slutter Henrik Sandqvist.
Produkt i fokus: Evolume
Armaturserien Evolume har god lyskomfort og fås nu med flere valgmuligheder og farvetemperaturer: 2700K, 2200K og PC Amber samt med adaptivt lys. Det betyder, at intensitet, bølgelængdefordeling og distribution kan tilpasses ud fra behov, tid og tilstedeværelse – og god mulighed for at tage større hensyn til dyr og natur.
Vores syn på Bioinclusive Lighting
Det rigtige lys på rigtige sted og tidspunkt. Med Bioinclusive Lighting ønsker vi at gøre det lettere at træffe kloge valg, se udendørsbelysning i et større perspektiv og inkludere økosystemet i lysplanlægningen.
Læs mereRelaterede nyheder
Cirklen fuldendes – og forlænger armaturernes levetid
Konceptet med at ombygge gamle armaturer for at spare materiale og energi vinder frem. Nogle gange er lidt kærlighed og nogle tekniske færdigheder alt, hvad et forældet armatur behøver for at lyse klart igen. Vi har mødt Emma Hallman, Mathilda Holl og Andreas Ekslätt – teamet bag ReLight hos Fagerhult – for at tale om deres arbejde med at finde innovative løsninger, der bringer gamle armaturer ind i fremtiden. Hos Fagerhult er innovation ikke bare et ord – det er en dybt forankret del af vores kultur. Denne tilgang stammer fra vores grundlægger Bertil Svenssons filosofi om at løse komplekse problemer med nysgerrighed, dedikation og enkle midler. Dengang var bæredygtighed måske ikke et modeord, men tanken om ansvarlig ressourcebrug og kompromisløs kvalitet har altid været vores kerne. Men bevidst brug af vores ressourcer og stræben efter høj kvalitet har altid været i centrum for Fagerhult. I dag har et nyt fokus på cirkularitet fået os til at udfordre vores tankegang og gør os bevidste om at finde løsninger med lang levetid. Fagerhults Bespoke Lighting Solutions-afdeling (BLS) har i mange år udviklet unikke armaturer og brugertilpassede løsninger. Så vi har stor erfaring med renovering og opdatering af gamle armaturer. Ambitionen om at genbruge og ombygge gamle armaturer for at sænke klimapåvirkningen er dog steget med tiden. Denne proces går ud på at bringe gårsdagens design og teknologi på niveau med den moderne udvikling og opfylde morgendagens krav. Citat Giv dine gamle armaturer nyt lys For ReLight-teamet hos Fagerhult er der ingen ualmindelige spørgsmål eller umulige løsninger. De modtager dagligt forespørgsler om specialudviklede belysningsløsninger til projekter fra Fagerhults markeder. Det er en kompleks proces, men med tiden har de erfaret, at nogle projekter er ideelle til at genbruge gamle armaturer frem for at investere i nye. "For os er armaturets kvaliteter inden for lyskomfort, sikkerhed og æstetik kernen i ethvert ReLight-projekt. Vi beregner også grundigt, om – og hvor meget – vi kan reducere armaturets samlede klimapåvirkning gennem hele dets livscyklus. Hvis alle disse krav er opfyldt, går vi i gang med at udvikle og designe et nyt sæt," siger Emma Hallman. Inden for ReLight er der en udtalt vilje til at spare materialer og energi – og gøre en miljøindsats ved at opdatere armaturerne. Det er dog ikke alle gamle armaturer, der kan leve evigt. Nogle er forældede og bedre til genbrug end til renovering. Img "For os er armaturets kvaliteter inden for lyskomfort, sikkerhed og æstetik kernen i ethvert ReLight-projekt. På efterspørgsel beregner vi også, om – og hvor meget – vi kan reducere armaturets samlede klimapåvirkning gennem dets livscyklus.", siger Emma Hallman. Hos Fagerhult er sikkerhed og kvalitet de røde tråde, der kombinerer alle produkter. Og ReLight er ingen undtagelse. CE-mærkning og test er afgørende faktorer for hele processen. "For at sikre den samlede kvalitet er det opdaterede armatur CE-mærket fuldt ud inden levering. Vi ønsker også at gøre installationen på stedet både smidig og hurtig, og det nye sæt er så tæt på et komplet armatur som muligt," udtaler Andreas Ekslätt.
Undersøgelser viser vejen – hvordan påvirker lysforurening dyr og mennesker?
Måling af den effekt, lys har på mennesker og dyr, er kompleks. For at vælge den rigtige belysning i fremtiden er der behov for mere viden – og flere standarder for beslutningstagere at forholde sig til. Forskningsinstituttet RISE arbejder med at udvikle målemetoder til at karakterisere de belyste omgivelser og derved danne grundlag for fremtidige standarder. Dette omfatter også evaluering af accepten af nye belysningsløsninger, som er udviklet med forhåbningen om at mindske miljøpåvirkning. Lysforurening påvirker både mennesker og dyr, men det er ikke let at vide, hvad der er det rigtige lys for hvert sted – og hvilket lys mennesker og dyr trives bedst i. For at kunne træffe velbegrundede beslutninger i fremtiden er der brug for mere viden. Maria Nilsson Tengelin er fysiker og forsker i fotometri og radiometri ved RISE – Research Institutes of Sweden. Hun arbejder bl.a. med måling af lys og lysrelaterede forskningsprojekter, som danner grundlag for standarder og retningslinjer for udendørsbelysning. – Mere viden gør det muligt at træffe mere afbalancerede beslutninger. Der er ingen løsninger, der passer til alle situationer, men ud fra de gældende betingelser kan man finde en vej frem, siger Maria Nilsson Tengelin. Maria Nilsson Tengelin, fysiker og forsker ved RISE. Omhyggelige undersøgelser I projektet "Energieffektiv udendørsbelysning med reduceret lysforurening" arbejdede Maria Nilsson Tengelin sammen med Annika Jägerbrand fra University of Gävle og Alp Durmus fra Penn State University, USA. Under projektet blev der bygget et testområde med en gang- og cykelsti i et naturområde i udkanten af Borås i det sydlige Sverige. I en uge blev den eksisterende belysning slukket, og der blev opsat midlertidige belysningsarmaturer fra Fagerhult. Armaturerne havde forskellige korrelerede farvetemperaturer: neutral hvid (3000 K), varm hvid (2200 K) og orange (1800 K). Hvert armatur var udstyret med to forskellige typer optik: en, der gav en bred spredning af lyset, og en afskærmet, som gav mere lys på vejen og næsten intet til siderne. Det var således muligt at undersøge forskellige farvetemperaturer samt smal og bred lysspredning i forskellige kombinationer. Installationen blev evalueret med traditionelle jordbaserede lysmålinger og med en nyudviklet metode, hvor en drone blev brugt til at måle, hvordan lyset bredte sig op i himlen og videre ud i omgivelserne. I undersøgelsen blev 56 personer bedt om at gå på stien og udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af belysningsmiljøet ved de forskellige belysningsindstillinger. Billedet er fra Simrishamn, hvor Fagerhults belysning lyser byen op. – Deltagerne skulle blandt andet angive, hvilken belysning de foretrak, og om de var klar til at gå på kompromis, hvis det gavnede miljøet. Målet med projektet var at finde ud af, hvordan man kan måle mængden af lysforurening på en pålidelig måde, og hvordan vi kan reducere de negative effekter af udendørsbelysning, samtidig med at belysningsmiljøet er godt for mennesker, udtaler Maria Nilsson Tengelin. Det absolutte flertal af deltagerne foretrak det hvide lys (2200 K og 3000 K), og kun en meget lille andel svarede, at de foretrak det orange lys. Da de blev spurgt, om de kunne acceptere en anden belysning af miljø- eller energimæssige årsager, steg andelen af deltagere, der kunne tænke sig orange belysning. – Feltforsøget viste, at 1800 K giver en dårligere synlighed og oplevelse af sikkerhed, og generelt følte kvinder, at miljøet føltes mindre trygt. Men accepten af orange lys øges med bevidstheden om, at man tager mere hensyn til miljøpåvirkningen. Quote Block - Maria En ny målemetode Det næste samarbejdsprojekt handler om videreudvikling af målemetoderne. Målet er at udvikle en ny metode til vurdering og måling af lysspild i bevaringsværdige byrum og vandløb. – Vi ser på, hvilke punkter, med hvilke parametre og hvor mange målinger der skal foretages for nøjagtigt og pålideligt at kunne vurdere lysets miljøpåvirkning. Projektet handler også om at definere, hvad der skal indgå i en standard. Lige nu måler man lyset med fokus på, hvordan det opfylder sin funktion for mennesker på vejen, og hvordan det reflekteres i ansigtet på modkørende – så det ikke blænder eller virker forstyrrende for mennesker i omgivelserne. Imidlertid måler man ikke spildlys i de geometrier og niveauer, der kan have betydning for dyr og planter. Grundlaget for nutidens standarder er baseret på grænseværdierne for menneskelig erfaring, men de nye grænseværdier skal også relateres til dyrene og naturen. – Mange har rigtig gode ambitioner, men vi har endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at sige, hvordan de skal måle, eller hvad de skal forholde sig til. Der udføres hvert år mange miljøundersøgelser, men de er ofte ikke designet, så resultaterne kan bruges til at planlægge belysningen. Med nye retningslinjer og en gennemarbejdet standard ville vi have bedre vilkår og forhåbentlig gøre en stor forskel, slutter Maria Nilsson Tengelin. Dette er del to af tre i vores artikelserie om Bioinclusive Lighting. Næste gang skal vi møde Henrik Sandqvist, produktchef for udendørsbelysning hos Fagerhult, som vil fortælle om, hvordan vi tilpasser vores belysningsløsninger til både menneskers og dyrs behov. Du kan finde den forrige artikel her. Annika Jägerbrand (universitetet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) and Henrik Sandqvist (Fagerhult).